Ofte stillede spørgsmål


Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, som vi ofte bliver stillet. Hvis du har et spørgsmål, som ikke er besvaret her, så er du meget velkommen til at rette henvendelse til Sara Brunn Buch på info@hornvarefabrikken.dk.

Hvor kommer hornet fra?

Hornene kommer fra Nigeria i Afrika. Langt de fleste horn importerer vi selv. I samarbejde med Collins i Nigeria får vi hornene direkte fra slagterierne, hvorefter de bliver behandlet som EU-reglerne kræver jf. biproduktforordningen. Hornene kommer fra forskellige kvægracer bl.a. watussi og ankole.

Enkelte horn importerer til EU af det tyske handelsfirma Hermann W.F. Maas & Hans W.B. Fenck i Hamburg.

Hvor meget horn bruger I på 1 år?

Vi bruger omkring 5-7 tons råhorn på 1 år. En ganske lille del kommer fra danske kvæg.

Kommer hornene fra en fredet ko?

Hornet stammer ikke fra en fredet ko, men derimod fra tamkvæg. Normalt går horn fra tamkvæg tabt, da flere slagterier faktisk brænder hornene af, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre af dem. Ved at købe hornvarer fra Hornvarefabrikken støtter du erhvervsudviklingen i ulande.

Hvordan forarbejdes råhornene?

Når råhornene ankommer til EU, så er hornene tomme. Det betyder, at stejlen (hornmassen) er udkogt, og hornet bliver efterfølgende skyllet i kogende vand.

Hvordan deponeres horn?

Horn er 100 % nedbrydeligt og kan smides ud i skraldespanden eller som haveaffald. Faktisk indeholder horn meget kvælstof og egner sig godt som naturgødning, fordi hornet nedbrydes langsomt og derfor er skånsomt for planten.

Hvad består horn af?

Horn består af keratin, et proteinstof, der udgør langt hovedbestanddelen i materialet horn. Keratinproteinerne er rige på den svovlholdige aminosyre cystein og er meget modstandsdygtige og tungtopløselige. Keratin indeholder:
• kulstof 50%
• oxygen 22-25%
• nitrogen 16-17%
• hydrogen 7%
• svovl 3-4%

Hvad gør jeg, hvis min ske lugter grimt?

Horn indeholder keratin, som bl.a. består af svovl. Hvis skeen bliver opvarmet i fx grød eller står for længe i vand, så afgiver hornet svovl, og skeen kan lugte grimt. Lugten aftager i takt med, at skeen bliver brugt.

Hvad er Hornvarefabrikkens historie?

Hornvarefabrikken blev stiftet i 1935 af Peter Husted. Peter arbejdede med landbrug, men kom ud for en arbejdsulykke, som gjorde det svært for ham at blive i dette erhverv. Derfor begyndte han i starten af 1930’erne at supplere indtægten ved at lave brugsting af kohorn, et håndværk han havde lært af sin far.

Peters søn, Asger, overtog Hornvarefabrikken i 1959, og han solgte den videre til Agner Andersen i 1990. Sara Brunn Buch overtog virksomheden i 2008. Hornvarefabrikkens produkter har fået sølvprisen ved Verdensudstillingen i Bruxelles i 1935 og var nomineret til Formland Design Award i 2009.

Læs mere under menupunktet Historien...

Hvor er hornvaren produceret?

Dine hornvarer fra Hornvarefabrikken er produceret i værkstedet i Bøvlingbjerg efter de samme metoder, som har været anvendt i mere end 200 år. Produktionen er fortsat håndværk med hjælp fra manuelle maskiner. Du er altid velkommen til at besøge og se værkstedet.

Sidens Cookie Politik

Læs mere her.